Klubnyheder

Introdage for nye medlemmer 8. april og 1. maj

3. april 2018, 22.47

I foråret 2018 optager vi nye medlemmer søndag den 8. april kl 9 og tirsdag den 1. maj kl 17. 

Tilmelding til introdage på kontaktformularen er nødvendig for at sikre, at vi har guider nok. 

 Målet med introdage er, at der er 100% fokus på dig som nyt medlem. Derudover letter det trænernes arbejde med at lave et varieret træningsprogram, når der ikke er nye medlemmer hver gang. Vi ved godt at du nok er ivrig efter at komme i gang, men vi håber at denne måde vil øge udbyttet for alle.

På introdagene vil vi dels køre en tur i skoven og dels fortælle lidt om hvordan klubben fungerer. Vi vil vejlede dig til, hvilket hold, du skal køre med og introducere dig for det hold, vi mener du bør starte på.

Vær opmærksom på at det af og til kan tage et par træninger at finde det helt rigtige hold. Tilpasningen foregår i dialog med dig i forhold til dine ønsker og målsætninger. Vi vil ofte hellere starte dig på et hold, der er lidt for langsomt, da vi har oplevet at hvis man starter et sted, der er alt for udfordrende, giver det ofte en dårlig oplevelse både for dig og for holdet. Det er nemt at skifte hold og holdlederen vil hjælpe dig med at vurdere hvilket hold, du passer til i forhold til fart og teknik.

Børn og unge er velkomne på introdagene eller de kan kontakte vores børn- og unge-koordinator Frank Qvortrup, som vil sørge for at de kommer godt i gang. 

Læs mere om hvad det vil sige at være medlem af MTBK-Silkeborg her