Klubnyheder

Mulighed for at blive sporviser eller hjælper til MTB festivalen 4.-6. maj

29. marts 2018, 17.22

Kære Rytter, 

Vi har fået alle tideres fede mulighed for at hjælpe til årets MTB festival. Kun ved at vise lidt rundt eller sætte lidt op kan du tjene en gratis billet til festivalen - det er ikke så ringe en handel endda. 

Hvis du er interesseret så skriv direkte til Henriette på mailen nederst. Her er hvad vi modtog fra hende:

"Der er nu under to måneder til MTB festival 2018.

 Derfor er vi igang med finde sporvisere og jeg håber at du kan være behjælpelig med at finde nogle egnede trail-karma agenter i din klub og nærområde. Og så håber jeg selvfølgelig også at I alle på denne mail selv har lyst til at byde ind (igen) i år 😊

 Det vi gerne vil have hjælp til er:

  • At være guide på to MTB oplevelsesture /sporvisninger. Turene er af 2-3 timers varighed med 10-12 deltagere. Turene er beskrevet her (https://www.dgi.dk/mtbfestival under program) og fordeles på et fælles sporvisermøde på Æblegården på Sletten d. 5 april kl. 19.30.
  • 1-3 timer praktisk hjælp i forbindelse med opsætning eller nedtagning festival pladsen (torsdag- fredag dag/aften eller søndag eftermiddag/aften)

 Hvem søger vi?

  • Du brænder for MTB og er fast gæst på sporene i Søhøjlandet.
  • Du brænder for at dele din glæde med andre, og vil gerne vise de lokale spor, ruter og områder frem for andre MTB - udøvere. 
  • Du er måske allerede turleder eller holdkaptajn i din lokale klub, eller har erfaring fra job eller andre steder i at have grupper med på tur.
  • Du er bevidst om at det først og fremmest handler om at deltagerne får en god oplevelse og kommer trygt og sikkert igennem turen.

Hvorfor skal du være frivillig sporviser på festivalen?

  • Som frivillig sporviser og hjælper på MTB Festival Søhøjlandet får du fri deltagelse i resten af festivalens aktiviteter og program.
  • Du får forplejning med hovedmåltider, morgen, middag og aften, og mulighed for at overnatte i eget telt eller campingvogn på pladsen
  • Du bliver en del af et frivilligt og dedikeret MTB crew, der brænder for MTB.
  • Sidst, men ikke mindst er du medskaber af en forhåbentlig, inspirerende og voksende MTB festival, der flytter grænserne for, hvordan vi i fællesskab udvikler MTB miljøet i Danmark.

Skal du være med?

Så send et kæmpe stort JAAA afsted i min retning!

Seneste frist for tilbagemelding er d. 20 marts

Jeg kan kontaktes på  henrietteklostergaardrokkjaer@gmail.com  eller tlf.: 22 97 67 73. Hvis der er yderligere spørgsmål, så skriv eller ring endelig til mig. Vi bruger farvekoder for sværhedsgrader på turene så angiv også gerne hvilke niveauer, du kan (og har lyst til at) være sporviser på.

Hvem står bag:

MTB Festival i Søhøjlandet arrangeres af FDF Sletten og DGI Østjylland i samarbejde med lokale foreninger og MTB grupper. MTB Festival Søhøjlandet er en arbejdsgruppe under Partnerskabet i Søhøjlandet.

I 2017 afholdte vi for første gang MTB Festival Søhøjlandet, Danmarks første MTB festival..

Se mere om festivalen her:

MTB Festival Søhøjlandet facebook

MTB Festival Søhøjlandet hjemmeside

Festival er ikke kommercielt arrangement og bliver båret godt mix af engagerede hjælper, dygtige instruktører og gode lokale guider og en unik MTB festival plads ude midt i skoven

Vi ser frem til at høre fra dig og endnu mere til forhåbentligt at se dig til MTB Festival Søhøjlandet 2018

Med venlig hilsen

Henriette Rokkjær