Partnerskab med Cyklebørsen

Partnerskabet består i at Cyklebørsen har lavet og løbende vil lave nogle tilbud til klubbens medlemmer. De specifikke tilbud kan ses i medlemssektionen. Samtidig støtter de, i samarbejde med Giant, vores eliteryttere med nogle mere favorable tilbud.

Cyklebørsen Bjerringbro - Giant

Hvem er vores medlemmer?

Vi spænder bredt. Fra begyndere til øvede, kvinder og mænd, unge og gamle, tykke og tynde. Men fælles for alle har vi et ønske om at køre lidt hurtigere og blive lidt bedre. Hver gang vi mødes. Læs lidt om nogle udvalgte medlemmer.

Se alle rytterprofilerne


Hej medlemmer
 
 Som I måske har set i vores seneste nyhedsbrev, arbejdes der på en ny hjemmeside.
Ja diskussionen har været oppe mange gange, og senest på vores sidste general forsamling, vi har i den anledning valgt at prøve at søsætte "operation" ny hjemmeside, og har brug for jeres indput til at gøre en ny hjemmeside så brugervenlig som muligt.
 

Læs mere: Ny hjemmeside

Så banker foråret på, og vi går de lyse timer i møde.Forår MTB
Dvs. på lørdag d. 25 marts er der standerhejsning med forårshilsener og pølser i indelukket.
Mulighed for fælles MTB tur, skriv sammen på forummet eller spørg din holdleder.

Vi har netop udsendt opkrævning for kontingent sæson 2017.
På generalforsamlingen blev det vedtaget at klubbens bestyrelse er fritaget for kontingent, og dette er også gældende for de holdledere der har været aktive i sæson 2016.

Hvis du ikke har modtaget opkrævning på mail, så tjek venligst din spam mappe.
Er den heller ikke der, er det muligt

Læs mere: Sæson start - kontingent 2017

Så er Nightride sæsonen ved at være ovre og vi mangler kun finalerunden.
Derfor skal vi have kåret denne sæsons bedste rute - ganske som vi plejer.

Under medlemsområdet finder du afstemningen her

Der er et par stikord til hver rute, så du kan huske dem alle.

Afstemningen lukker tirsdag 21/3 kl. 12.00

Kære medlemmer Slette

Nu skal vi endelig til Slettestrand igen på hjælpertur. 

Turen kommer til at ligge i weekenden 19. - 21. maj 2017. Turen kommer til at koste 200 kr, så her får du virkeligt noget for dit kontingent. 

Turen er for dem der hjalp til under DM i 2016, og du kan derfor kun tilmelde dig til den favorable pris hvis du var med til at hjælpe til løbet. Hvis ikke vi får afsat de 45 pladser vil vi udbyde de resterende til klubbens øvrige medlemmer for 500 kr fra d. 7/4. 

Vi har 45 pladser til rådighed, og tilmeldingen er efter først til mølle princippet.  

Læs mere: Slettestrand hjælpertur, forår 2017

Så kom vi ind i marts måned, og som annonceret på Generalforsamlingen skal klubben vanlig tro, igen på klubtur Brockentil Harzen.

Vi har igen valgt at booke alt på Hotel Hasselhof, i Kristi Himmelfartsferien.
Dvs. Klubben råder over 32 pladser. Fra d. 25-26-27-28 maj 2017.
Så sæt kryds i kalenderen, og få booket en plads.

For at deltage på turen skal du være medlem af MTBK-Silkeborg 2017, og du skal også have et ok teknisk niveau.
Sporene i Harzen godt kan være krævende, med sten, rødder og lange opkørsler. 
Dette sætter krav til både fysik og det tekniske niveau.

På tidligere ture, har vi delt os op i mindre grupper. Det anbefales ikke at blive for store grupper, så hold ledere/guider må gerne melde sig på banen for de representive hold.
Aftal evt. via forummet. 

Læs mere: Klubtur Harzen 2017

Så er der MTB fest!

Festen vil blive afviklet søndag d. 26 februar kl. 10.00
Der vil både være unge og ældre deltagere, nogle er med for første gang, andre er det ren rutine.
Det plejer at være en hyggelig en af slagsen, som giver smil på læben hos mange, høj puls til andre, og de heldige får måske begge dele?

For at vi som klub kan holde denne fest, har vi brug for lidt ekstra hænder/måske nye hænder?
For at gøre opgaverne nemmere, og smilet kan holdes højt hele festen igennem.

Der er selvfølgelig tale om den lokale MTB Vintercup, som klubben skal afvikle en afdeling af.
Løbet giver udover en masse glade deltagere, også nogle penge til klubkassen.

Vintercup´en er en motionscup, og kan dermed køres af alle som har en MTB eller lign. Det kræver ikke licens, og man kan altid se om man kan kører fra naboen, kæresten eller andre. Så bred endelig budskabet, både med deltagelse, men så sandelig også hvis der kan tilsidesættes et par timer til at hjælpe.
Link til cuppen.
F
esten bliver i Vesterskoven, med start/Mål på modsatte side af Kurbadet.


Hvis I kunne tænke jer at bidrage, med godt humør, klubånd, og sammen få denne dag til at blive en god en af slagsen.
Så må I gerne byde ind, hvis I kan hjælpe: Klik på linket til tråden.

Fortsat god aften derude.....

 Outfit - cykelløb - MTB i udvikling.....


Mountainbike vinder mere og mere frem, både på motions plan men også på elite plan.

Læs mere: Outfit - Cykelløb, MTB i udvikling....

Skoven har mange brugere bla. hundeluftere, løbere, gående, og os MTB´er.

For vi alle kan færdes fornuftig i skovene, opfordrer vi vores medlemmer og andre brugere, til at vise hensyn til andres færden i skovene.

Som udgangspunkt spiller den almindelige sunde fornuft ind, og klubbens opfordringer/kodeks kan læses her.

Her er nogle af de kodeks der er vedtaget.

  • Kør kun på etablerede stier. Dvs. grav/lav ikke nye stier uden tilladelse.
  • Kør ikke i skovbunden/underskoven.
  • Respekter markedede områder hvor der er sat MTB/Cykling forbudt skilte op.
  • Vis hensyn til andre brugere, sænk farten til gå tempo evt. ring med klokken eller sig venligt at du køre lige uden om. Er I en flok afsted, kan man meddele at der kommer lige 2 ryttere mere, eller man er sidste mand.
  • Sænk farten, hvis du møder andre brugere, selvom du er ved at sætte PR.
  • Kør ikke på fortidsminder. Gravhøje mm.
  • Tag altid dit affald med hjem. Finder du affald i skovbunden, tages det med hjem.

Ellers på med hjelmen og ud og nyd naturen! Det skulle være godt.

Kære klubmedlem

Edit: Infomøde er Onsdag 16.11.2016 kl. 19.30 i MTB Centeret Christians den 8 vej. 2A.

Nu har du mulighed for at komme til Gardasøen og køre MTB. Mads Hoffmann og HV var sidste år på træningstur med Bike Italien, og det er denne tur, der i store træk gentages. Bike Italien ejes af danskeren Joachim Jerichow og han har i mere end ti år arrangeret cykelrejser til Gardasøen. Der vil blive kørt på to hold på to forskellige niveauer med en guide på hvert hold. 
Udfordringerne på denne træningstur kan fint sammenlignes med klubturene til Harzen, dog vil der være op- og nedkørsler som er væsentlig længere, men det er jo så også noget af charmen ved at komme til Italien og cykle.

Målet er, at vi fra MTBK-Silkeborg inden 1/12 kan mønstre et hold på 20 til 25 deltagere. Efter den 1/12 udbydes evt. resterende pladser på Bike Italiens hjemmeside. 
Onsdag den 16. november afholdes der en klubaften, hvor dagsordenen udelukkende handler om træningstur til Gardasøen. Her vil der bl.a. blive fortalt om, vist billeder og video fra sidste års tur.

Har du spørgsmål så kontakt Mads eller HV.

Der er oprettet en tråd omkring denne tur. 
Der er mere info, omkring rejsedage, programmet for dagene.

Klik her for at komme videre...

 

 

Vinteren og den mørke tid rykker tættere på, så vi skal have gang i vores Nightride Cup igen !
Hovedreglen er at der går 14 dage imellem hver afdeling, men der er en enkelt justeringen i forbindelse med vinterferien hvor der er et 3 ugers spring.

Det er jer selv der laver ruterne til en sjov tirsdag aften i skoven, så meld ind hvornår DU kunne tænke dig at lave ruten.

Husk, at der skal være forholdsvis kort transporttid til og fra ruten, vi skal være ude af skoven kl. 21.
Husk, at ruten skal kunne køres af alle !

Som altid er der afgang fra Trianglens pølsevogn kl. 19.00

1. 25/10 - Focus Claus
2.  8/11 - Tøzerne
3. 22/11 - Simon Q & Morten Q
4.  6/12 - Max & Jacob
5. 20/12 - Christian, Simon, Nicolas og Mie (aka "De Unge Nisser")
6.  3/1 - Froome og Meyer
7. 17/1 - Froome
8. 31/1 - Max
9. 21/2 - De 4 Nisser
10. 7/3 - Jeppe
Finale 21/3 - Froberg

I år bliver der ryddet lidt op i klasserne, det vil sige at der kun køres i 4 klasser:

Herre
H40
Tøzer
Ungdom (du må højst være 15 år når cup'en starter)


Cup'en er kun for klubbens medlemmer !

Der har været ønsker om muligheden for at købe en freeride trøje i klubbens design - så det opfylder vi hermed.

Der er tale om en trøje som sidder løsere på og er mere casual end den traditionelle klubtrøje.
Designmæssigt er trøjen magen til det du kender fra vores andet klubtøj.

De er lidt store i størrelsen, da det er freeride trøjer - modellen har en str. M på.
Skal du have beskyttelse på indenunder skal du gå en størrelse op.


Bestillingen er åben under tøjbestilling i medlemsområdet - vi skal bestille min. 10 stk for at der bliver sat en ordre igang.
Forventet levering i uge 50

Min indsats og resultater havde ikke levet op til mine ambitioner for sæsonen forud for SRAMLiga #5 i Vejle. Det skal siges, at jeg aldrig har været istand til at sætte målsætninger, der har været bare tæt ved jordnære, til stor frustration for tidligere trænere. Men den sidste måned har alligevel budt på et par succeser, da formkurven øjensynligt er stedet hurtigere end Simon Andreassen på muren til DM i Silkeborg. Dette skyldes, at jeg har kørt flere løb de sidste 2 måneder, end jeg har kørt siden januar; løbstræning er bare bedst J
Med disse små succeser og Himmebjergshøj motivation, havde jeg en fornemmelse af, at Vejle ville blive et fedt løb og at Manuel Fumic også var at finde på startlinjen, gjorde det kun federe.
Jeg fik varmet godt op på vejen ude foran Vejle Idrætshøjskole, som på begge sider havde en fornuftig stigning. Der blev derfor kørt en masse bakkespurter med min lillebror og min evige konkurrent, Jesper Trans, fra Morsø CK. Vi overhalede faktisk Fumic på et af vores opvarmningsintervaller og følte os derfor alle super klar til løbet.


Starten gik og jeg kom en smule bedre fra start end jeg plejer. Starter er bestemt ikke en af mine forcer. Jeg fik derfor holdt mig fint midt i feltet; omkring en 27. plads. Desværre havde den lange seedingsproces, som DCU er kendt for, haft den vante effekt på mine ben, som derfor føltes ligeså slatne og gummiagtige som en Rochshox SID gaffel fra før 2010, har man ikke prøvet sådan en, vil jeg heller ikke anbefalde det.
Jeg valgte derfor strategien om at køre konkurrenterne langsomt ind, istedet for at prøve at hente dem på de første par omgang. Det gik glimrende lige fra starten. Begge de to Team Flammen ryttere, der havde lagt sig foran mig, ’valgte’ at styrte, hvorefter jeg aldrig så dem igen og jeg fik allerede på første omgang kørt mig op på en 24. plads. Jeg ’valgte’ dog også selv at tage en tur i gruset. Jeg havde nok en smule mere fart på vej ned i en dyb rande end man burde. Jeg kom dog hurtigt på cyklen igen og fortsatte mit jævne tempo.
Der skete ikke meget de næste tre omgange. Jeg holdte konkurrenter bag mig og kunne stille og roligt få den gode fornemmelse tilbage i benene, hvilket også betød, at jeg langsomt, men sikkert, kørte mig ind på gruppen foran. På femte omgang af seks hentede jeg gruppen og tempoet i gruppen steg en smule. Jeg tror ikke de var helt tilfredse med at have tabt fangelegen. Hurtigt faldt to mand af gruppen, inklusivt en tysker. Det er altid en fornøjelse at slå ryttere, der er kommet langvejs fra. Kald mig bare skadesfro ;)
På sjette omgang satte jeg et lille angreb ind og fik hurtigt et hul til de to tilbageværende ryttere i gruppen, Kjetil fra Varde og Snorre fra Team Sponz. Men som de fleste andre mænd, er multitasking en svær opgave og jeg kunne derfor ikke både glæde mig over succesen og fortsat køre på cykel. Jeg styrtede derfor yderligere to gange, hvor Kjetil og Snorre hentede mig ved det første og kørte fra mig på det andet.
Jeg sluttede løbet som nr. 22 og KUN 12 minutter efter Fumic og uden at blive taget ud af 80% reglen, hvilket jeg overordnet er godt tilfreds med.
Vigtigst af det hele er, at jeg med dette resultat ender på en samlet 18. plads i SRAMLigaen med 186 point, hvilket er hele 78 point og 20 pladseringer bedre end bettebror, Morten Qvortrup. Det betyder, at i år er det min tur til at nyde en Hjejlevaffel på hans regning og uden han selv må købe en :)

Til slut vil jeg takke mange gange for den kæmpestore opbakning jeg fik til løbet i Vejle. Det var fedt at opleve så mange vikinger, der heppede af en fra sidelinjen og så endda med megafon :) Det var en helt enorm hjælp derude og vildt fedt at blive båret rundt på sporet på den måde.  Jeg kan derfor kun opfordre endnu flere fra klubben til, at køre disse løb og komme ud og være en del af stemningen til dem :)

Vi ses på sporet!
/Simon Qvortrup

Så er vores Webshop åben og du kan bestille klubtøj igen !
Læs mere i medlemsområdet om hvordan du logger ind og køber tøj.

Klubtøjet kan bestilles i en god uges tid, så lukker vi igen, så vi hurtigt kan få bestillingen afsted.

Du skal derfor have bestilt senest 11/9 2016

Dvs. at webshoppen hos Marcello Bergamo bliver lukket for køb af klubtøj og der kan kun købes nogle få
standardvarer fra lagereret i Cyklebørsen. Der kommer en bestillingsrunde igen i foråret.

Der opfordres til at købe det klubtøj du ved du kommer til at skal bruge, da lageret primært er tænkt til at nye medlemmer hurtigt kan komme i klubtøj.